Mennesker med særlige behov

Ramt på livet

Når livet slår en kolbøtte i form af dødsfald, ulykke, fysisk eller psykisk sygdom eller arbejdsløshed, er tilknytningen til et fællesskab af stor betydning i forhold til at finde tilbage til en hverdag. Både selvtilliden og økonomien kan få sig et knæk. Og mange fravælger foreningslivet pga. kontingentbetaling, eller fordi det bliver for svært at møde op.

I sundhedslandsbyen Asaa er over 30 foreninger og institutioner i regi af Samrådet Østkysten gået sammen og bygger bro mellem det at være ramt på livet og foreningsverdenen, så man kan få hjælp i form af gratis kontingent og vejvisning til at finde det hele rigtige foreningsfællesskab i forhold til den livssituation, man er i.

Tre gode råd til at komme i gang:

Skab samarbejde mellem foreninger og klubber på tværs om at kunne tilbyde foreningsfællesskaber til mennesker ramt på livet.
Lav info-materiale og kommuniker på SoMe om ordningen med gratis kontingent og vejvisning til fællesskaber via frivillige kontaktpersoner. Hent evt. inspiration hos Samrådet Østkysten og deres initiativ Asaa-modellen.
Søg kommunen, fonde og sponsorater om støtte til dækning af kontingenter.

Gå-gruppe-konsultationer

Det kan være en stor hjælp at finde fællesskab og få kroppen i bevægelse, hvis man oplever udfordringer i livet. I 2023 sætter en gruppe frivillige i Nysted, ledet af en praktiserende læge i gang et helt nyt projekt “gå-gruppe-konsultationer”, der kombinerer motion, fællesspisning og faglige oplæg for at fremme trivsel og sundhed.

Mennesker med fysiske og psykiske udfordringer har brug for støtte i hverdagen, især når det kommer til at udvikle og opretholde en sund livsstil og sociale relationer. Projektet tilbyder en ramme, hvor deltagere kan mødes to gange om ugen i 12 uger for at gå, spise sammen og lære om sundhed.

Deltagerne mødes en af dagene til en gåtur i naturen, typisk 15-30 minutter, efterfulgt af en fællesspisning, hvor en diætist serverer et sundt måltid. Den anden dag er der fokus på læring, hvor fagfolk som psykologer og fysioterapeuter holder oplæg om emner som stress, kost og motion, og deltagerne får mulighed for at dele deres oplevelser og reflektere over deres fremgang med lægen.

Den sundhedsmæssige effekt er dokumenteret gennem følgeforskning. Der er også positive langtidsvirkninger, idet deltagerne stadigvæk mødes med hinanden efter projekt-afslutning.

Tre gode råd til at komme i gang:

Samarbejd med en praktiserende læge og rekrutter en gruppe af frivillige, der kan lede gåture og fællesspisning.
Lav info-materiale, og kommuniker om ordningen på sociale medier, så flere får kendskab til gå-gruppe-konsultationer og kan tilmelde sig.
Samarbejd med lokale sundhedspersoner og institutioner for at skabe et netværk af støtte, der kan hjælpe med at promovere og udvikle initiativet.

Demensvenner

Når man har en demenssygdom, er det vigtigt at fastholde et aktivt og socialt liv. Det kan være med til at modvirke tab af funktionsevne. Samtidig har det en positiv effekt for pårørende at være en del af et fællesskab.

Alt for ofte fører en demenssygdom til inaktivitet og isolation. 83% trækker sig fra sociale aktiviteter og fritidsliv, efter de har fået en demensdiagnose. Det er der flere årsager til. Nogle er usikre på, om de stadig er velkomne i deres gamle klub eller fællesskab. Andre er bange for, om folk vil tage afstand af til dem og synes, de er til besvær.

Tovholderne i Nørager tager i Demensugen 2024 et initiativ til et kursus for lokale frivillige, hvor man bliver uddannet til demensvenner. I samarbejde med Rebild Kommunes demenskoordinator og en frivillig demensven-instruktør får kursusdeltagerne viden om demenssygdommen og gode råd til, hvordan man hjælper en demensramt bedst mulig.

Tre gode råd til at komme i gang:

Kontakt Demensvenligt Danmark om mulighederne for at deltage i og bidrage til Demensugen. Bestil info- og kampagnematerialer. Det er gratis.
Bliv demensven gennem Alzheimerforeningen. Som demensven takker du ja til at få viden om demens og støtter op om at få skabt demensvenlige lokalsamfund for mennesker, der lever med en demenssygdom.
Arranger og inviter landsbyen til en temaaften/kursus i samarbejde med kommunens fagpersoner inden for demens og/eller en frivillig demensven-instruktør.

Støtte til nybagte forældre

At blive forældre kan være en stor omvæltning og belastning. Det var det både i gamle dage, men også i dag, hvor al støtte og hjælp er kærkommen. Faktisk stammer støtte og hjælp til nye forældre helt tilbage til 1600-tallet, hvor landsbyen indtog en aktiv rolle, når moderen lå i barselssengen. Dengang var der tradition for at aflægge et visit, hvor man medbragte en såkaldt barselspotte, en lerkrukke med mad til husstanden, som en måde at støtte de nybagte forældre på.

I Bisserup har de frivillige ved Bytinget fundet en særlig måde at støtte nybagte familier på. De har lavet en Barselsmadgruppe, der bringer mad til hele husstanden i fem hele dage. Det er gratis og finansieres af Bytinget, hvilket sikrer, at alle kan være med.

Som en ekstra støtte tilbyder gruppen også gratis ammevejledning til nybagte forældre. En lokal sygeplejerske stiller sin ekspertise til rådighed og giver op til fem timers vejledning.

Der findes også andre måder at støtte nybagte forældre på. I Bagenkop starter frivillige forældre et fællesskab for forældre med småbørn med legestue-aktiviteter i den lokale idrætshal.

”Vores erfaring er, at Barselsmadgruppen skaber en tryg og støttende ramme for familier i en travl og ofte overvældende tid, hvor fællesskab og omsorg gør en stor forskel,” fortæller frivillige Margit Pedersen.

Tre gode råd til at komme i gang:

Organisér en gruppe af frivillige, som laver og leverer barselsmad til en hele husstand i fem dage – enten fem sammenhængende dage eller hver anden dag fem gange.
Lav info-materiale, og kommuniker på sociale medier om ordningen, og om hvem man skal kontakte. Hent evt. inspiration hos Bytinget i Bisserup og deres initiativ Barselsmadgruppen.
Levér maden i gryder og potter, som bliver afhentet, når en ny levering ankommer.

Cykelpiloter

Hvordan undgår man, at dårligt gående, ældre eller folk, som midlertidigt bliver ramt på førligheden, falder ud af fællesskaber? Cykelture med cykelpiloter kan være et af svarene.

Cykling uden alder er et landsdækkende initiativ til stede i mere end 45 kommuner. De organiserer rickshaw cykelture med over 2.210 frivillige cykelpiloter. Sammen på en cykel skabes der nye oplevelser, ensomhed brydes, og fællesskab opstår.

Bisserup uddanner deres første cykelpilot og afholder et prøve-arrangement, hvor man kan få en cykeltur på havnen eller i skoven. En mini-undersøgelse i byen peger på, at mange er interesserede i at få cykelture, og flere har allerede meldt sig fremtidige cykelpiloter. Ambitionen er at hente folk hjemmefra og køre dem til arrangementer eller en tur på havnen. Det er planen, at hjemmeplejen agerer brobygger og henviser borgere, som har brug for det.

“Cykling Uden Alder henviste os til Slagelse Kommune, som lånte os en cykel, så vi kunne lave et prøvearrangement i landsbyhuset med prøveture og kaffe-kage. 40 borgere kom forbi en lørdag formiddag, og jeg var ude at cykle med 6-7 personer,” fortæller den nyuddannede cykelpilot Helle Winkler.

Tre gode råd til at komme i gang:

Kontakt foreningen Cykling Uden Alder og den kommune, I bor i. Undersøg mulighederne for fx uddannelse og lån af testcykel.
Få uddannet en eller flere frivillige på cykelpilotuddannelsen, og inviter hele landsbyen til et prøvearrangement med kaffe og kage.
Få interesserede på prøvearrangementet til skriftligt at melde sig til – enten som kommende brugere eller cykelpiloter.

Akut- og førstehjælpere

Når der sker en ulykke eller en akut sygdomsepisode, kan hurtig hjælp være forskellen mellem liv og død. I mindre samfund, hvor responstiden for ambulance kan være længere, kan lokalt forankrede akuthjælpere spille en afgørende rolle. Derfor tager flere landsbyer initiativ til at uddanne sig selv i førstehjælp – fra mindre kurser til større initiativer, hvor frivillige bliver trænet som akuthjælpere. Etablering af en akuthjælperordning sker i samarbejde med regionerne, der stiller uddannelsesmæssige krav til akuthjælpere.

I Ommel har man afholdt en informationsaften om ordningen. Formålet var at informere om vigtigheden af ordningen og samtidig øge antallet af akuthjælpere.

Efter informationsaftenen i Ommel steg antallet af akuthjælpere fra to til syv. Akuthjælperordningen varetager uddannelsen i samarbejde med Region Syddanmark. Model-billede: Ch-info.ch, Creative Commons

I flere landsbyer arbejder de nu på at etablere lignende ordninger, så lokalsamfundet står stærkere i akutte situationer. Med opbakning fra Ærø Akuthjælperforening forventes et nyt kursus at blive afholdt i foråret, så endnu flere kan blive klædt på til at gøre en forskel.

I Ommel har man, ud over informationsaftenen, afholdt et førstehjælpskursus med fokus på brug af hjertestarter og basal genoplivning. Ommel har i flere år haft to hjertestartere i byen, men ikke rigtig nogen til at bringe dem ud ved behov. Derfor var formålet at gøre opmærksom på byens hjertestartere og samtidig få de lokale til at tilmelde sig den landsdækkende Hjerteløberordning.

Kurset blev afholdt af professionelle undervisere med erfaring fra ambulancetjenesten og var ligeledes en succes. Det betyder, at man, i Ommel, har udvidet antallet af akuthjælpere og hjerteløbere og samtidig givet de nye hjerteløbere en uddannelsesmæssig baggrund. Herved øges muligheden for overlevelse ved hjertestop i Ommel.

Fire gode råd til at komme i gang:

Afhold en informationsaften og/eller et førstehjælpskursus for at skabe interesse blandt landsbyens beboere.
Tag kontakt til fagprofessionelle, som kan lede førstehjælps- eller akuthjælperkurser for interesserede.
Sørg for at etablere et netværk af akut- og førstehjælpere, så de hurtigt kan rykke ud, når der er behov for dem.
Tag kontakt til regionen og få afklaret mulighederne for opstart af ny akuthjæper-ordning eller udvidelse af eksisterende. Ordningerne og deres omfang varierer fra region til region.

Fælles naturtræning for gigtramte

Bevægelse og træning er afgørende for gigt-ramte i forhold til bedre kondition, færre smerter og godt humør. Det viser forskningen. Naturen er også vigtig, den har nemlig en beroligende effekt på sindet og giver smukke oplevelser.

Men selv om man ved, at symptomerne mindskes ved træning, er det alligevel svært at komme i gang, når det gør ondt. Der har fællesskabet en motiverende og forpligtende effekt.

Bisserup benytter sig af Gigtforeningens nye tilbud ”Naturtræning for dig med gigt” tilrettelagt for en gruppe mennesker med gigt. Gruppen mødes én gang om ugen i 12 uger, og undervises af uddannet naturtræner med viden om gigt og bevægelse, så man er i trygge hænder.

Tre gode råd til at komme i gang:

Bliv frivillig naturtræner i Gigtforeningen, som står for uddannelse og klæder jer på til at undervise gigtramte og samtidig skabe et stærkt lokalt fællesskab.
En anden mulighed er at finde et hold nær jer.
Lav plakat om tilbuddet og sæt den op på opslagstavler, fysiske såvelsom digitale (SoMe).